Palleløftere
Hos Conmas kan du købe palleløftere fra vores eget mærke. Vi har både manuelle palleløftere og el-palleløftere til salg, og vi har altid materiel på lager, så du hurtigt og nemt kan få din nye palleløfter leveret.
Filtrer produkter
Køb en palleløfter
Hos Conmas finder du et bredt sortiment af palleløftere, der kan håndtere de forskellige behov i lager-, logistik og industribranchen. Med en palleløfter får du et nødvendigt redskab, når der på effektiv og sikker vis skal flyttes paller. Valget af den rette model afhænger af, hvor ofte den skal bruges, hvilken vægt den skal håndtere, og om den skal være manuel eller elektrisk palleløfter.
Manuel palleløfter – 2500 kg
Med en manuel palleløfter får du en klassisk og pålidelig løsning til håndtering af paller. Den fungerer uden strøm og betjenes ved hjælp af et håndtag, der aktiverer hydrauliksystemet. Den manuelle model er det oplagte valg til virksomheder, der ikke har behov for at flytte tunge paller over længere distancer eller med høj frekvens. Med en kapacitet på 2500 kg kan den klare de fleste standardopgaver på lagre, i butikker og i produktionsmiljøer. Palleløfteren er nem at manøvrere og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket gør den til en økonomisk og driftsikker løsning.
Elektrisk palleløfter – 1500 kg, 2000 kg og 3000 kg
En el palleløfter er den rette løsning for virksomheder, der håndterer tunge paller dagligt og ønsker at optimere arbejdsprocesserne. Ved at fjerne behovet for manuel pumpning og skubning reduceres den fysiske belastning markant, hvilket gavner både effektiviteten og arbejdsmiljøet.
Vores sortiment hos Conmas inkluderer flere elektriske modeller med forskellig løftekapacitet:
1500 kg el-palleløfter er en kompakt model, der egner sig godt til mindre lagre og butikker, hvor pladsen er begrænset. Denne model kombinerer høj manøvredygtighed med en stærk motor, der sikrer stabil transport af paller.
Med 2000 kg el-palleløfter får du en alsidig model, der passer til de fleste lager- og logistikopgaver. Med en kraftigere motor og længere batteritid kan den håndtere flere opgaver i løbet af en arbejdsdag, hvilket gør den velegnet til større virksomheder med regelmæssig transportering af paller.
3000 kg el-palleløfter er en kraftfuld model, der er udviklet og designet til håndtering af meget tunge paller. Den er ideel til industri- og produktionsvirksomheder, hvor høj kapacitet og pålidelig drift er afgørende.
El-palleløfter med ståplade – 2000 kg og 3000 kg
Er I en virksomhed, der transporterer paller over længere afstande, er en el-palleløfter med ståplade en ergonomisk og tidsbesparende løsning. Føreren kan stå på en platform bag på palleløfteren, hvilket sikrer en hurtigere og mere komfortabel transport. Dette er særligt fordelagtigt på store lagre og distributionscentre, hvor mange paller skal flyttes dagligt.
El-palleløfter med aftageligt batteri – 2000 kg
For virksomheder med et højt dagligt brug af palleløftere kan en model med aftageligt batteri være en fleksibel løsning. Med et batteri der hurtigt kan udskiftes, sikres en længere driftstid uden afbrydelser, hvilket er en stor fordel i miljøer med skiftehold eller kontinuerlig pallehåndtering.
Palleløftere fra Conmas er designet til at sikre maksimal effektivitet og driftssikkerhed. Hver model er testet grundigt for at leve op til kravene, der er, når det kommer til moderne lagre og logistik, så du udelukkende får det bedste.
Hvad koster en palleløfter?
Prisen på en palleløfter afhænger af flere faktorer, herunder om det er en manuel eller elektrisk model, dens løftekapacitet og eventuelle ekstra funktioner som ståplade eller aftageligt batteri. En manuel palleløfter er den mest prisvenlige løsning, mens elektriske modeller koster mere, men giver til gengæld en betydelig tidsbesparelse og forbedret ergonomi.
Priser på manuelle og elektriske palleløftere
En manuel palleløfter er en økonomisk løsning til virksomheder, der ikke har behov for elektrisk assistance. Vores 2500 kg manuelle palleløfter koster 2.099 kr. ekskl. moms (førpris 2.299 kr. ekskl. moms).
Elektriske palleløftere fås i flere prisklasser afhængigt af kapacitet og funktioner.
- 1500 kg el-palleløfter – 7.999 kr. ekskl. moms (førpris 8.960 kr. ekskl. moms)
- 2000 kg el-palleløfter – 10.999 kr. ekskl. moms
- 2000 kg el-palleløfter med aftageligt batteri – 14.500 kr. ekskl. moms
- 2000 kg el-palleløfter med ståplade – 52.999 kr. ekskl. moms
- 3000 kg el-palleløfter med ståplade – 61.999 kr. ekskl. moms
Fordele ved at investere i en elektrisk palleløfter
Selvom en elektrisk palleløfter har en højere pris end en manuel model, er det en investering, der hurtigt kan betale sig. En el-palleløfter øger produktiviteten, mindsker fysisk belastning for medarbejderne og reducerer risikoen for arbejdsskader. Derudover kan en elektrisk model minimere den tid, der bruges på at flytte paller, hvilket frigør ressourcer til andre opgaver.
Nye vs. brugte palleløftere
Vi forhandler hos Conmas kun nye palleløftere, da vi ønsker at sikre vores kunder den bedste driftssikkerhed. En ny model har længere levetid, fuld garanti og færre uforudsete reparationer sammenlignet med en brugt model.
En palleløfter skal ses som en investering i virksomhedens drift. Den rigtige model kan forbedre arbejdsflowet, reducere slitage på medarbejdere og give en bedre økonomisk gevinst på lang sigt.
Hvor højt kan en palleløfter løfte?
Løftehøjden for en palleløfter afhænger af modellen samt dens anvendelsesområde. De fleste palleløftere er designet til at løfte en palle et par centimeter over jorden, så den let kan transporteres, men ikke stables.
Standard løftehøjde på manuelle og elektriske palleløftere
En manuel palleløfter løfter typisk fra 85 mm til 200 mm, hvilket er nok til at sikre fri bevægelighed. Elektriske palleløftere har en lidt højere løftehøjde og kan justeres efter behov.
- 1500 kg el-palleløfter – Løfter op til 200 mm
- 2000 kg el-palleløfter – Løfter op til 200 mm
- 3000 kg el-palleløfter – Løfter op til 200 mm
Hvornår skal man vælge en højtløftende model?
Har I et behov for at løfte paller højere end de standard 200 mm, bør I overveje en pallestabler eller anden specialiseret løsning, som kan klare dette. En palleløfter er designet til at transportere paller, mens en pallestabler er beregnet til at løfte dem op i højden.
For virksomheder, der primært skal flytte paller frem og tilbage, er en standard palleløfter den rette løsning. Hvis der derimod er behov for at placere paller på reoler eller stable dem, bør en anden type maskine anvendes.
Hos Conmas hjælper vi gerne med at vurdere, hvilken løftehøjde, der passer bedst til virksomhedens behov.
Komplet serviceløsning til palleløftere
Alt materiel købt hos Conmas gennemgår en grundig kvalitetskontrol, inden det forlader os og bliver sendt afsted mod kunden. På den måde sikrer vi, at du modtager et produkt, som er klar til at indgå i driften med det samme.
Skulle du opleve nedbrud eller nedetid, kan vi hurtigt sende en erfaren tekniker ud for at hjælpe. Uanset hvor og hvornår du har brug for support, reparation eller reservedele, kan du blot kontakte os, og så finder vi en løsning.
Vi servicerer ikke kun udstyr og maskiner fra Conmas, så selv om du har materiel fra flere forskellige mærker, kan du benytte vores serviceløsning. Vi har stor erfaring med trucks, personlifte, palleløftere, pallestablere og meget mere, så du kan trygt vælge Conmas til service, reparation og vedligehold af din maskinpark.
Se Conmas palleløfter i aktion
I vores showroom, som er beliggende sammen med vores hovedkontor og administration i Hjørring, kan du opleve hele vores udvalg af palleløftere og andet materiel. Vi demonstrerer gerne alle vores produkter, så du kan se deres funktioner.
Du kan til enhver tid booke en fremvisning i vores 1000 kvm store showroom, og besøget er selvfølgelig helt uforpligtende. Book dit besøg på telefon +45 99 235 235.
Hvis du overvejer at købe en palleløfter, kan du også benytte dig af vores demo-service. Her får du i en prøveperiode stillet en demo-model til rådighed, så du kan få et bedre billede af, om produktet opfylder dine behov, inden du foretager et endeligt køb.
Vores demo-service er et tilbud til alle kunder i hele Danmark, og vi leverer selvfølgelig demo-modellen direkte til dig uden beregning. Kontakt os endelig for at høre mere om mulighederne.
Hos Conmas har vi også manuel palleløfter.